Et eller to ord

På dansk kan vi næsten altid høre, om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to ord. Prøv selv:

Et ord To ord
en andenplads en anden plads
tredjeholdet det tredje hold
dyreforsøg dyre forsøg
lillefinger lille finger
stormagt stor magt

Det er ikke mellemrummet, vi kan høre, men derimod en forskel i ordforbindelsernes tryk:

Hvis en ordforbindelse udtales med stærkt tryk på første led og svagere tryk på det andet, skal det være ét ord:

Havebord, landeplage, medvirkende, statsautoriseret, systemanalytiker, posedame, rygekupe osv.

Men hvis en ordforbindelse udtales med lige stærkt tryk på begge led, skal den stå i flere ord:
Halv otte, ti procent, rød kat, hele dagen, alle sammen.

Altid ét ord
Sammensætninger, det vil sige ord, som består af mindst to selvstændige ord, skrives i ét ord på dansk. Vi kan høre det. Vi kan også se det på selve ordet/ordene.

Hvis førsteleddet er et substantiv (navneord), skal det altid stå som ét ord:
Bordben, brudekjole, erhvervsleder, herrebluse, skolelærer, vokslys, årsværk.

Det samme gælder, hvis førsteleddet er et verbum (udsagnsord):
Danseskole, hvervekampagne, løbegang, slåfejl, syngekonkurrence, vippehåndtag.

Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordforbindelsen i bestemt form: Hvis begge ord så bliver bøjet, skal de i to ord, ellers ikke:

Bilkøen (ikke “bilen køen”).
Præmieopgørelsen (ikke “præmien opgørelsen”).
Systemanalytikeren (ikke “systemet analytikeren”).

Det er kun, hvis førsteleddet er et adjektiv (tillægsord), at ordforbindelsen også kan optræde som to ord.

Her er der altså slet ikke tale om en sammensætning:
Dejlige sild, fint stof, et groft stykke, store brød, voldsom trængsel.

Ordforbindelser med i

Disse ordforbindelser skrives i to ord:
I aften, i alt, i dag, i færd med, i gang, i kraft, i morgen, i øvrigt, i år

Bemærk dog at ifølge er i ét ord, fx ifølge paragraf 3.

Indenfor, udenfor, overfor m.fl.

I en særlig gruppe ordforbindelser kan vi ikke høre, om de skal i ét eller to ord – men der er til gengæld en fast regel for, hvornår de skal, og hvornår ikke. Det drejer sig om ordforbindelser, der består af et adverbium (biord) plus en præposition (forholdsord).

I to ord

Reglen er, at de skal stå i to ord, når ordforbindelsen har en styrelse, som her:

Frem for noget andet …
Inden for vores branche …
Bilen løb ned ad bakken.
Barnet sad neden under bordet.
De spillede bold op ad muren.
Brillerne ligger oven på køleskabet.
Hun bor over for mig.
Gå uden for døren!
Flyet fløj lavt hen over husene.
Han kørte zigzag ind imellem bilerne.
Den pyt går jeg helst uden om.
Det går jeg ud fra.
Læg mærke til, at styrelsen ikke nødvendigvis står bagefter (de to sidste eksempler).

I ét ord

Hvis ordforbindelsen ikke har en styrelse, skal den i ét ord:
Kom nu bare indenfor!
Der kommer også sol indimellem.
Hovedet hang nedad.
Hun bor lige nedenunder.
Det går sandelig stejlt opad.
Hun bor lige overfor.
Børnene leger udenfor.
Hun bor lige overfor i højhuset. (Men: over for højhuset)