Ad eller af

Ad:

En bevægelse langs med noget:
Hen ad vejen, op og ned ad ryggen.
Det er op/ned ad bakke.

En bevægelse gennem en åbning:
De gik ind ad døren.
Hun så ud ad vinduet.
Brevet kom ind ad brevsprækken.

Signaludtryk:
Du skal ikke trække på skuldrene ad forslaget.
Hun snerrer ad alt og alle i dag.
Dyt ad hende!

Tidsudtryk m.m.:
Han kommer langt op ad formiddagen.
Lad os tage tingene en ad gangen.

Af:

En bevægelse væk fra noget:
Projektet er ved at køre af sporet:
Af banen, her kommer jeg!
Det koster det hvide ud af øjnene.

En indre årsag:
Hun rystede af kulde.
Jeg dirrede af indestængt raseri.

Valgfrit ad/af:
Grine/smile/le af eller ad noget.
Gøre nar af eller ad noget eller nogen.
Lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad/af det andet.